Оригинален текст
Ramund var sig en bedre mand
om han havde bedre klder
Dronningen gav hannem klder p stand
af blgarn, bast og lder
Sdant vil jeg ikke ha, sagde Ramund.
Sdant str mig ikke bra, sagde Ramund hin unge
Ramund gik sig ved salten sstrand
der s han syv jtter stande
Tager jeg Ramund p min mindste hnd
og kaster ham langt fra lande
Det gr ikke ene du, sagde Ramund
I m komme alle syv, sagde Ramund hin unge
Ramund tog til sit dyre svrd
det han kaldte dymlingen rde
Hug han de jtter syv med en frd
at blodet randt dennem til dde
Der ligger alle syv, sagde Ramund
Alt str jeg her endnu, sagde Ramund hin unge
Kejseren ud af vinduet s
med angst og sorrigfuld mine
Hvo er den mand, i grden mon st
og der s hsselig grine?
Det er mig, jeg har lyst, sagde Ramund
Med dig at vov en dyst, sagde Ramund hin unge
Ramund tog til sin store kniv
den han kaldte dymlingen dyre
Skilte han kejseren ved hans liv
at hovedet flj femten mile
Jeg mente den ej bed, sagde Ramund
Dog rinder blodet ned, sagde Ramund hin unge