Ankerstjerne - 1000 år (ft. Rasmus Seebach) | Текстове на песни Textove.com

Ankerstjerne - 1000 år (ft. Rasmus Seebach)

Редакция на текст

[Vers 1: Ankerstjerne]
For præcis et år siden, sad vi alle sammen samlet om det samme bord,
De samme samtaler startede med de samme ord.
Det er længe siden, godt at se dig, har du haft det godt?
Og hvad med karrieren, sig mig er der penge nok?
Vi kan det uden ad, og lytter til de samme toner,
Prøver at undgå at starte alle de samme diskussioner.
Det er egentlig fjollet vi' skal spille alle de roller,
Men sådan er det altid og der er noget vi lige skal komme igennem,
Men det blir' mørkt og lygtepæle tændes over gaden,
Efter et par glas der får vi endelig brudt overfladen.
Ingen vil sige det først, men selvom alle kæmper
Er det svært at ignorere vores flok er blevet mindre.
Der er tomme stole om bordet, stemmer der mangler,
En parfumeret duft der plejer at blande sig med de andre,
Året der er gået satte tydelige spor,
Og det kan ses når vi er samlet om et bord.

[Omkvæd: Rasmus Seebach]
Og jeg vil elske dig om 1000 år, 1000 år.
Og intet ender selv om tiden går, tiden den går,
Ja jeg vil elske dig om 1000 år, 1000 år.
Du er væk fra mig, men stadig tæt på mig.

[Vers 2: Ankerstjerne]
Der er gået et helt år siden du sad her sammen med os, svært at tro på,
Dit navn står jo stadig her i min telefonbog,
Som om jeg bare kunne trykke på knappen nu og ringe op,
Dengang jeg havde chancen ved jeg godt jeg aldrig ringede nok,
Så jeg tænkte at jeg ku' skrive et brev i nat, som kun var dit.
Fortælle dig om hvordan det er gået, både godt og skidt.
Kan starte med at sige, at dagen du tog afsked var smuk,
Og fuld af blomster og venner omkring dit gravsted,
Og morfar er stærk, vi ser ham knap fælde en tåre
Selvom han på mange måder må ha' haft det længste år.
Camilla og min moster de har været ude af den,
Jeg tror det går lidt bedre nu, selvom de er udmattede.
Peter han forlod min mor, selvom det er hvad der sker
Så tacklede han det skidt og han bliver nok aldrig velkommen her,
Mette er her stadig, hende og jeg vi passer på min mor
Og igen i nat der er vi alle samlet om et bord.

[Vers 3: Ankerstjerne]
Sidste gang at var samlet sådan her, det var i kirken da vi sagde farvel,
Og nu hvor lysene tændes og dagen går på hæld,
Byen sætter farten ned og roen sænker sig,
Så er det tydeligt at der er nogle ting der aldrig ændrer sig.
På nogle måder er det som om der ingen tid er gået,
Kvinder i min familie piver stadig aldrig over noget,
Og selvom verden hviler tungt på deres skulderblade
Sludrer de om vind og vejr, bladrer lidt i ugeblade,
Sætter hinanden først og deres liv på standby,
Og noget siger mig det er noget de har lært af dig.
Året der er gået satte tydelige spor,
Men du skal vide vi stadig samles om et bord