Оригинален текст
Jeg strejfer planløst om på vejene hvor jeg bor
med fornyet appetit på livets gang her højt mod nord
hvor folk & fæ igen færdes uvante i det fri
mens stjernerne de funkler som reseda's simili
& hver en villahave har sin helt specielle duft
der forsøder sommernattens stillestående luft
hvor nattergalen uden at unde sig selv det mindste hvil
slår sine triller dygtigt ramt af amors pil
Ja natten den er lys & lang som vejen hjem til der hvor
min uredte seng står frit i rummet fristende & klar
med drømme der vil ku' sende enhver til verdens ende
men jeg la'r andre om at sove & forbli'r i min tro
på at vinden hvisker i mit øre ka' du høre græsset gro