Оригинален текст
Thi en Tшrst; giv mig noget af hin brжndende Bшrst!
Idelig higende efter at druknes i udhungrende Qvider
Lav Felen spille til Dans; Piger yndige jeg giver min Ans
Ingerid, ingenlunde skal De nemme just hvor jeg lider
Til Helved med Aslak Smed
Og jer Lunde-Bжrmer med,
Der stummes i Hvisken og Nid
Paa hin Tun hvo Dansen stod
Voldes nu mit vaage Taalmod
Leiten er nжr; velende I ere,
Faafжngt at begiжre min Grid!
Ingen Pige velig bestrider en gyntsks for en graanets Haand
O, Ve og Lede; finnes her nogen yndige der kan volde Mon?
Aat Gildes Tun blandt Hedalsfolket en Mш forkunn
Lod mig Hжgstadbondens Datter blindt forsшmme;
For dit Leie kan jeg nys komme i sortladen Lys,
Thi over Mulmets Varulvham dit Blod at tшmme!
Brudgommen tryglende om
Hans saa kiжrkomne Blom
Jeg fra Stabbur skulle hente;
"Ingerid vil ei paa Laasen lette
Klarer De bedaare hin Kiжtte,
Vil De faa een Stud til dit Traa
Om De mi Ingerid vil hente!"
Saa svandt Peer; blottet for Tilsyn noget mer
Hvorimod Tunet i Argskab skaaldet livlig op
Men nu op i Skrжnten steil de skielnet ham;
Og over hans Skulder; unge Ingerids Krop!
Knoger hvidnes i Avind, der svжrtes balstyrig hin
Smeden attraaende efter eders Skiжrsilds Hier;
Hvor Hinmanden selv giшr op jer Bod i idel Bel,
Dog een ung Mш i hint Hurlumhei siauende tier:
"Vil min Peer da attende
Til mig saa trofast vende?
Hengiven skal jeg nu li,
Og aldrig til nogen anden
Sшge Trшst; Vaar og Hшst
Venter jeg dig for al Tid"